Konflikt mellem venner
Anton kom afsted i skole uden sin bog. Der var som sædvanlig alt for mange andre ting, der tog hans tid. Trøste sin lillebror. Lave aftensmad, da mor var blevet lidt fuld igen. Bogen var ikke rigtig så vigtig at lede efter.
Men da læreren så beder Anton læse højt, bliver læreren irriteret på ham - beder ham låne Alis bog i stedet. Det synes Ali ikke er så fedt, så han mumler til Anton: "ej hvor er du utjekket, Anton".
Så fik Anton nok. "Det passer ederhyleme ikke", nærmest råber Anton og så ryger lortebogen tværs gennem lokalet, og Anton smækker døren bag sig.
Under overfladen
Udadtil bliver Anton vred. Alle kan se det og de fleste bliver utrygge når det sker. Anton ved sg* godt at det ikke er den fedeste reaktion har har. Det flyder bare over. Sådan beskriver han det selv, det er som om han ikke har kontrol længere.
Indeni bakser Anton med de følelser, der har taget over. Det er som at være fanget i en storm, men at kaste med bogen og blive sur på Ali, det kan han kontrollere. At kaste med en bog i frustration er et budskab i sig selv, der siger: jeg er ked af det, lad mig være.
Anton er ikke et problem
Det er svært at være storebror i et hjem hvor deres mor ikke er altid kan stå på sine ben.
Prisen Anton betaler for at kunne være der for sin familie, er at skolen bliver for overvældende.
Antons nye strategi er at øve sig på at "have et problem". Normalt ville han føle sig som om han var problemet.